MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Home / Frø

Tomatfrø

Tomatfrø er en af de mest populære frø at dyrke for både erfarne og nybegyndere inden for havebrug. Der er et bredt udvalg af tomatsorter at vælge imellem, lige fra store kødfulde bøftomater til de sødeste cherrytomater. Køb de tomatfrø, du synes bedst om!

Såning af tomatfrø er nemt. Det er en god idé at begynde indendørs i det tidlige forår, ca. 6-8 uger før den forventede udplantning. Sørg for at bruge en veldrænet såjord og dæk frøene let med jord. Hold jorden fugtig, men undgå overvanding så frøene og spirerne ikke rådner.

Ønsker du at dyrke dine egne tomater på friland, skal du vente med at plante ud, indtil faren for frost er ovre, samt når jorden er varmet op. Vælg en solrig placering med veldrænet jord, og sørg for at give dine planter nok plads til at vokse på. Giv en bambuspind som støtte.

Tomatfrø har en relativt kort spiretid, typisk mellem 5-10 dage. For at fremme spiringen kan du så tomatfrøene i en Rootmaster, pluggbox eller lignende, og placere beholderen et lunt og lyst sted uden direkte sol. Når frøene spirer, skal låget fjernes, og spirekassen kan flyttes til et lidt køligere sted, gerne med vækstlys, så du får stærke planter.

Hvis du ønsker at høste og opbevare tomatfrø til næste sæson, skal du sørge for at høste fuldmodne tomater, og så tørre frøene fuldstændigt, inden du opbevarer dem i en lufttæt beholder på et køligt og tørt sted. Fermentering af tomatfrø er ikke nødvendig, idet de fx blot kan tørre på et kaffefilter.

Nyhøstede, modne tomater er en luksus, der smager af mere, når du selv har sået og plejet dem. Det er en stor glæde at have egne friske tomater lige ved hånden uanset om du dyrker dem på altanen, terrassen, i drivhuset eller på friland.

Læs mere