MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Til forhandlere
Home / Frø

Frø til agurk

Det er sjovt og spændende at så agurkefrø, og en givende oplevelse for såvel voksne som børn. At se et lille agurkefrø forvandle sig til høje planter med slyngtråde og store blade – og til sidst høste de lækreste, friske agurker, er en virkelig tilfredsstillende oplevelse.

Vælg gerne en sort, der passer til familiens smag og behag. Agurker er varmekrævende og trives bedst på en lun vokseplads i læ. Det vil typisk være i drivhuset, men der findes også agurkesorter, der er gode på friland.

Du kan plante agurkefrø indendørs i en potte i foråret, og potte dem om, når de første rigtige blade er kommet frem. Hold jorden fugtig, men ikke våd. Vand altid nedefra, så rodhalsen forbliver tør.

Når faren for frost er ovre og det er blevet lunt i vejret, kan du plante ud i drivhus eller friland afhængig af sort. Agurk har et stort forbrug af vand og næring for at trives optimalt, så husk at vande regelmæssigt, men fortsat have området ved rodhalsen tør. Det kan fx gøres ved at plante potteklumpen så de øverste 3-5 cm er hævet fra den øvrige jord. Tilføj næring i flydende form når du vander.

Da agurk er en slyngplante, skal du huske at dens slyngtråde har brug for støtte, fx med en snor eller et stativ så den kan hæfte sig fast. Trim planten ved at fjerne eventuelle sideskud for at forhindre, at den bliver for stor og busket.

Læs mere