Her er en vejledning til dild frø såning, så du kan dyrke sunde, velsmagende dildplanter. At så dild fra frø er nemt, og når planten først spirer, vokser den hurtigt og lystigt. De aromatiske fjerlignende blade er skønne som krydderurt, så der er ingen undskyldning for at dyrke dild.
Dild sætter pris på en veltilberedt jord, der ikke er for varm. Det er derfor godt at så den i foråret og igen i efteråret. Er det for varmt, går den ret hurtigt i blomst. Dild kan også gå i blomst, hvis du planter den for tæt.
Du kan så dild direkte i haven, blot du husker at tynde planterne ud til en planteafstand på minimum 10 cm – det giver nemlig store flotte dildplanter. Du kan også forspire dem, og da dild ikke bryder sig om at blive plantet om, er det en god idé at forspire dem i en Rootmaster eller i potter.
Hold jorden fugtig fra såning til spiring, og dæk evt. af med to lag fiberdug. På den måde vil jorden ikke tørre så hurtigt ud, hvilket dild sætter pris på.
Høst de aromatiske blade, når planten er i god vækst. Du kan bruge dem friske og grønne i dine yndlingsretter. Du kan også bruge dild til at tilføje smag og aroma til alt fra salater og supper til fiskeretter og syltede agurker.