MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Home / Frø

Frø til basilikum

Så forskellige sorter af basilikum fra frø og få smæk på smagsoplevelsen. Overrask dig selv og dine gæster med friske krydderurter, der har spændende smagsvarianter som kun basilikum kan give.

Kast dig ud i nogle sorter, der passer din smag – eller afprøv nye frø og måske anderledes sorter af basilikum som fx hellig basilikum frø eller thai basilikum frø. Basilikum er ret varmekrævende, og har brug for en lun vokseplads i ly. Basilikum trives optimalt i drivhus, men en lun krog på altanen eller terrassen er også god.

Hvordan så basilikum frø, tænker du måske. Det gør du ved at så basilikum frø – altså forspire frøene i foråret i en potte med en god, fugtig muld. Det tager typisk 10-20 dage, før frøene spirer, og når de er blevet ca. 10 cm store, prikles de om i større potter eller direkte ud i drivhuset eller i krukker i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

Når først vejret er varmt og dejligt, tager basilikum rigtig fat, og begynder at vokse og folde sine aromatiske blade ud. Husk at vande godt – det sætter den pris på, men sørg for ikke at gøre bladene våde. Med andre ord bør du vande ved jorden. Basilikum har brug for næring til at sætte mange blade, så giv et tilskud af næring hver 3. eller 4. uge. Vælg gerne en flydende gødning i forbindelse med vandingen.

Høst løbende af de friske, lækre blade. Plukker du de bløde stilke, vil basilikum skyde med nye, friske skud fra bladhjørnerne, og på den måde blive mere busket – og få mange flere blade.

Læs mere