MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)

Sådan lykkes du med efterårssåning

24. september 2024

Efterårssåning giver dig en god mulighed for at nyde friske grøntsager og smukke blomster tidligere om foråret. Det er en enkel proces, der giver store resultater, hvis du gør det rigtigt. Lad os se, hvordan du kan sikre en succesfuld efterårssåning og få mest muligt ud af din have, selv når temperaturen falder.

Nelson_Garden_lyckas_med_hostsadd_image1.jpg

Egnede frø til efterårssåning

En række forskellige frø kan sås om efteråret, både grøntsager, krydderurter og blomster. Tænk på hva der er du ønsker i din have på foråret.

Nogle frø trives bedst med en tidlig såning i september-oktober, mens andre foretrækker en senere såning i oktober-november eller endda senere.

For mere inspiration og specifikke anbefalinger kan du læse vores artikler:

Så blomster om høsten

Frø til at så om efteråret

5 grøntsager at så og høste om efteråret.

Nelson_Garden_lyckas_med_hostsadd_image2.jpg

Sådan får du succes med efterårssåning

Følg denne tjekliste for efterårssåning:

  1. Tjek så tidspunktet på frøposen. Nogle frø skal sås tidligt på efteråret (september-oktober), mens andre foretrækker at vente lidt (oktober-november eller senere). Er du i tvivl kan du kontakte ditt lokale havecenter.
  2. Ryd jorden for sten og ukrudt, så dine små planter har de bedste betingelser for at spire og vokse sig stærke.
  3. Giv næring til jorden ved at blande kompost i den. Kompost er som mad til dine planter og hjælper dem med at udvikle et sundt rodsystem og frodig vækst. Du kan også bruge gødning.
  4. Brug en rive til jorden, så den er fin og jævn, hvilket giver frøene god kontakt med jorden og hjælper dem med at spire hurtigere og mere ensartet.
  5. Vand jorden grundigt, men undgå at gøre den for våd og smattet, før du sår. Fugtig jord er afgørende for at frøene kan spire.
  6. Tegn rækker med en pind eller snor for at holde styr på, hvad du har sået hvor, og gøre det lettere at luge ukrudt senere hen.
  7. Tjek frøposen for at se, hvor dybt du skal så frøene. Sådybden er vigtig for optimal spiring og vækst.
  8. Så ikke for tæt! Følg anbefalingerne på frøposen for afstand mellem frøene, så planterne har plads til at vokse sig store og stærke.
  9. Fordel frøene jævnt i rækkerne eller bedet, så alle planter har lige gode vækstbetingelser.
  10. Dæk frøene med et tyndt lag jord. Små frø skal have et tyndere lag end store frø. Jorden beskytter frøene og hjælper dem med at spire.
  11. Brug skilte eller etiketter, så du kan huske, hvad du har sået hvor. Dette er især nyttigt, hvis du sår flere forskellige slags frø.
  12. Vand forsigtigt med en vandkande med fin spreder. Undgå at skylle frøene væk med en hård stråle. Vand jævnt og regelmæssigt, indtil frøene er spiret.
  13. Beskyt frøerne med blade eller fiberdug for at holde på fugten. Disse beskytter også mod fugle og skadedyr, og skaber et mildere mikroklima for spiringen.  

Nelson_Garden_lyckas_med_hostsadd_image4.jpg

Konklusion

Efterårssåning er en god måde at få din have bedre på hele året. Du kan prøve disse enkle trin for at se, om det virker for dig. Har du brug for flere råd så kontakt dit lokale havecenter, de kender årstiderne. Lad dem guide dig igennem fra valg af frø og værktøjerne. Så tag dit havetøj på, tag din skovl og begynd at plante for at gøre din have smukkere!