For at de planter, vi dyrker, skal have det rigtig godt, er de afhængige af samspillet med mykorrhizasvampe, bakterier og andet mikroliv. Når vi tilfører sådanne mikroorganismer, styrker vi det samspil og får sundere planter. Biohumus indeholder gode mikroorganismer, der gør jorden frugtbar og fuld af mikroliv. Her fortæller vi, hvordan du kan bruge Biohumus!
Livet for en plante indendørs er mere stressende end for en plante ude i naturen. Indendørs er der helt andre forhold end udendørs såsom tørrere luft, mindre lys og en anden jord. Det er fra jorden, planten henter både næring og vand. Hvis jorden ikke er god, kan rødderne ikke udvikle sig og optage vand og næring effektivt. Så svækkes planten og rammes lettere af skadedyr og svampesygdomme.
Biohumus er vermikompost, der findes overalt i jorden, hvor der er orme. I Biohumus findes levende mykorrhiza og bakterier, væksthormoner og humus, som gør jorden fuld af liv. Ved at tilsætte Biohumus styrkes planten, da mikrolivet gør, at rødderne lettere optager næring. Planterne kan bedre modstå angreb fra skadedyr og svampe som f.eks. skjoldlus, meldug og sørgemyg. Det fine er, at Biohumus fungerer lige så godt i en urtepotte som i naturen! Planterne udvikler et stort og sundt rodnet, der gør, at både vækst, blomstring og høst bliver optimal.
Du behøver ikke være bange for at overdosere Biohumus, da det er nænsomt mod rødderne. Du bør dog ikke plante i ren Biohumus, da det kan blive for kompakt. Biohumus reducerer behovet for pesticider, fordi planternes naturlige modstandskraft styrkes. Desuden kan du reducere mængden af gødning, da rødderne lettere optager næring, når jorden indeholder mange mikroorganismer. Biohumus forbedrer jordens sundhed hele året rundt, både til indendørs og udendørs dyrkning.
Da Biohumus er mild mod rødderne og indeholder plantehormoner, er det fint at bruge til såning og til at få stiklinger til at slå rod. Med Biohumus i jorden spirer frøene lettere, rødderne vokser godt, og spæde planter kan bedre modstå svampesygdomme og skadedyr.
Foråret, når det bliver lysere udenfor, er et godt tidspunkt til at omplante potteplanter. Biohumus giver potteplanterne et vækstboost, når du planter dem om. I de første uger efter omplantningen vil planten bruge sin energi på at danne nye rødder. Derefter kan du tydeligt se, at planten begynder at få ny vækstkraft, danne nye blade og vokse mere.
Hvis vi skal være helt ærlige, så er det ikke altid, man har energi og lyst til at omplante sine potteplanter. Så kan man i stedet gøre det "næstbedste", hvilket også giver gode resultater. Forbedr den eksisterende pottejord med Biohumus. Du kan også sætte en næringspind i jorden. Planten vil få det bedre ligesom ved omplantning, men forskellen er, at hvis rødderne står for tæt i potten, vil der ikke være lige så stor vækst som ved omplantning i en større potte.
I stedet for at købe nye jordsække og udskifte sidste års trætte jord, kan du give jorden nyt liv. Med Biohumus og organisk plantenæring eller gødning får du også i år en fin jord til at dyrke grøntsager i! Biohumus gør afgrøden større og mere velsmagende.
Biohumus har også god effekt, når det blandes med vand. Så kan du bruge vandet til at vande planterne eller spraye planternes blade som en styrkende bladtonic. Det er nemt at lave Biohumus-te. Gør sådan her: