MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Til forhandlere

Brug pallerammer til forskellige formål i haven

13 April 2023

Pallerammer er en fantastisk nem måde at komme i gang med at dyrke sin have.


Vidste du, at du også kan omdanne en palleramme til et drivhus, et bed til forspiring af spiselige planter eller sommerblomster – eller som beskyttelse for udsatte planter ved hjælp af nogle enkle bøjler?

Det eneste du behøver, er nogle buede bøjler, som du kan fastgøre på toppen af pallerammen. Når du har gjort det, kan du lægge plastik, fiberdug eller net over pallerammebøjlerne og få et perfekt vækstmiljø til dine planter. Det er en ideel måde at forspire frø på, beskytte mod skadedyr og samtidig få et højt udbytte af lækre afgrøder eller smukke blomster.

Det er også en herlig måde at forlænge sæsonen og dyrke afgrøder, der normalt ikke ville overleve i det fri. Bøjlerne kaldes også for pallerammebuer, og er nemme at installere direkte på en palleramme. Her er nogle ideer du kan plukke fra og dermed få den perfekte løsning til din have:

Nelson_Garden_Pallet_Collar_Hoops_Image_3.jpg

Drivhus til palleramme

Du kan nemt omdanne en palleramme til et lille drivhus. Sæt pallerammebøjler ned på kanten af pallerammerne, og træk et stykke plastfolie over. Så enkelt er det faktisk at få dit eget drivhus i haven.

Med et palleramme-drivhus kan du dyrke alt fra salat og krydderurter til tomater og agurker. Du kan også bruge det til forspiring af frø, så du kan få en tidlig start på sæsonen.

Sørg for udluftning på solrige og lune dage ved at løfte lidt af plastfolien, så frisk luft kan komme til. Lader du plastfolien ligge, kan temperaturen blive så høj, at dine planter går til.

Dyrker du starte planter i dit palleramme-drivhus, har du også fordelen, at plastfolien jo også beskytter mod storm og kraftigt nedbør i form af skybrud eller haglbyger.

Nelson_Garden_Pallet_Collar_Hoops_Image_2.jpg

Fiberdug til palleramme

En anden måde at bruge pallerammebøjler på er at dække af. Det kan fx være som beskyttelse mod skadedyr på dine afgrøder. Fiberdug har en anden rigtig god funktion: Den beskytter nemlig også mod kulde – og særligt, hvis du lægger to lag fiberdug på bøjlerne, har den gode isolerende egenskaber. Det kan du udnytte i forbindelse med tidlig eller sen frost. Lægger du et par lag fiberdug over buerne på dine pallerammer, vil du kunne holde frosten væk fra dine planter.

Fiberdug er også et godt værn mod gulerodsfluen og andre småfluer, der kan blive skadedyr for dine afgrøder.

Fiberdugen vil være som et drivhus, der kun er let ventileret. Så selvom fiberdugen tillader både luft og vand at gå igennem dugen, kan der blive meget varmt under dugen på dage, hvor vejret er solrigt og lunt – og så skal du huske at lufte ud.

En fiberdug over et bed i en palleramme, vil også beskytte for et heftigt skybrud, haglbyger eller kraftig vind, og på den måde beskytte mod vejret.

Nelson_Garden_Pallet_Collar_Hoops_Image_1.jpg

Net til højbed og pallerammer

Kender du til udfordringer med kålsommerfugle eller fugle, der hapser dine afgrøder, kan du lægge et net ud over pallerammebøjler på dine højbede. De giver en meget god beskyttelse mod de glubske sommerfugle, så du undgår larver i dine kålplanter.

Et fintmasket net vil også hindre andre skadedyr i at gå i dine afgrøder. Brug et net til at dække dit jordbærbed, og på den måde forhindre, at fuglene spiser dem. At dyrke jordbær i pallerrammer bliver på den måde meget nemmere. Sørg for at nettet går helt ned til jorden i pallerammen, og holde det fastspændt over bøjlerne. Et stramt net gør i øvrigt, at hverken dræbersnegle eller vinbjergsnegle kan komme ind til dine jordbær.


Andre fordele med pallerammer og højbede

Når du kombinerer pallerammer og pallerammebøjler, åbner der sig flere muligheder for dyrkning i væksttunnel. Med forskellige typer overdækning som plastfolie, fiberdug, fintmasket eller grovmasket net, kan du optimere dyrkningen i dine højbede.

Jorden varmes hurtigere op i et højbed. Det skyldes, at når jorden løftes over jordniveauet, så har det en drænende effekt, og på den måde varmes jorden simpelthen hurtigere op end en våd jord.

Har du hænderne skruet godt på, kan du også fremstille dit eget diy højbed. Fire brædder kan bankes sammen, og bruger du målet på pallerammer (80 x 120 cm), får du også fordelene ved at kunne benytte pallerammebøjler, vækstdug til palleramme mm.

Palleramme med bøjler

Hvis du allerede har prøvet at dyrke i en palleramme et par gange, og vil tage din dyrkning til næste niveau – eller hvis du vil begynde at dyrke for første gang – så er en palleramme med bøjler et fantastisk valg. Ved hjælp af bøjler (også kendt som pallerammebøjler), kan du nemt omdanne din palleramme til et lille effektivt drivhus. Ved at tilføje en dug af plast, fiberdug eller net, kan du skabe et miljø, hvor dine grøntsager og urter vil trives og vokse sig stærke og sunde samtidig med, at du beskytter dem mod skadedyr og uønskede vejrforhold.

Spørgsmål og svar

Hvad skal der i bunden af et højbed eller pallerammer? 

For at undgå ukrudt og sikre god dræning bør du placere et lag af grus eller småsten i bunden af pallerammen eller højbedet. Herefter kan du fylde op med jord og kompost.

Hvor dybt skal et højbed eller pallerammer være? 

Det afhænger af, hvad du ønsker at dyrke. Generelt bør dybden være mindst 30 cm, men hvis du ønsker at dyrke rodfrugter som gulerødder eller kartofler, skal dybden være mindst 45-60 cm.

Hvad er fordelen ved et højbed eller pallerammer?

Der er mange fordele ved at bruge højbede eller pallerammer i din have. De giver bedre dræning og dermed iltning af jorden. Jorden varmes hurtigere op end almindelige jordbede. Du kan nemmere styre jordkvaliteten og næringen i et højbed eller palleramme. Høje højbede og pallerammer gør, at du ikke behøver at bukke dig ned og arbejde på knæene, hvilket gør det lettere og mere behageligt at arbejde i haven.

Kan man bruge plantesække til højbede eller pallerammer? 

Ja, du kan bruge plantesække til at fylde højbedet eller pallerammen med. Det er en nem og praktisk løsning, hvis du ønsker at undgå at skulle fylde jorden på traditionel vis.

Kan man få et drivhus til en palleramme? 

Ja, du kan nemt lave et drivhus på en palleramme ved hjælp af bøjler og en plastdug. Dette vil give dine planter en ekstra beskyttelse mod vind og vejr, og du kan forlænge sæsonen for at dyrke flere afgrøder.

Hvordan fungerer pallerammebøjler?

Pallerammebøjler er bøjelige metalstænger, der er formet til at passe over en palleramme og dække med dug eller net. De giver en teltlignende struktur, som beskytter dine planter mod vind og vejr, samtidig med at de tillader lys og luft at komme igennem.