Det er nemt at få succes med salat både i køkkenhaven og i potter. Du kan høste velsmagende og sprøde blade til at lægge på tallerkenen helt ind i efteråret. Så ny salat direkte på voksestedet hver anden uge, så vil du garanteret få en lang høst. Benyt lejligheden til at så forskellige sorter for at variere sommersalaten.
Salatfrø har svært ved at spire, hvis jordtemperaturen er over 20 grader. Så det er bedst, at du sår din salat i april eller maj, når jorden stadig er ret kølig. Hvis sommeren er kold og regnfuld, kan du så salat i omgange hele sommeren. Hvis det i stedet er en varm og tør sommer, kan det være svært at få frøene til at spire. Så bør du så i små potter på et køligere sted og sørge for, at der er masser af lys. Når du har fået nye små salatplanter, kan du plante dem ud i jorden eller i pallerammen. Så slipper du også for at få huller på de steder i køkkenhaven, hvor du allerede har høstet.
Der er mange forskellige salatsorter at vælge imellem, lige fra pluksalat og hovedsalat til romainesalat og endiviesalat.
Sukkerærten er let at dyrke og kan sås udendørs, når nætterne er frostfrie, normalt fra maj. Fra såning til høst tager det cirka 2 måneder. Høst ofte – friskhøstede bælge smager bedst! Desuden vokser der nye ærtebælge ud, når du har høstet. Børn synes også, at det er sjovt at dyrke ærter. De store frø er nemme at så, og det er sjovt for børnene at kunne gå ud og plukke bælge direkte fra ærteplanterne.
Et tip er at så sukkerærter i omgange i løbet af sommeren for at kunne høste dem i længere tid. Læg frøene i blød et par timer før såning. Høst bælgene, før de bliver for tykke. Da bælgplanter er gode til at opfange og binde kvælstof (et vigtigt stof for planter) i jorden, kan du også dyrke næringsintensive planter som squash ved siden af dine ærteplanter. Det er også smart at dyrke squash på sukkerærtens tidligere voksested det efterfølgende år.
Radiser er en anden favorit, der er let at dyrke, giver hurtig høst, og som er velegnet til at så mellem andre grøntsager som squash og kål. Et tip er at så 5-10 frø pr. decimeter i en zigzag-række, så vil der ikke være behov for udtynding. Hvis du sår dem tættere, skal du udtynde dem, det vil sige fjerne nogle planter for at give mere plads til de andre. Så kan du benytte lejligheden til at putte de udtyndede, spiselige radiseblade i din salat.
Vand rigeligt, og dæk de små planter til med fiberdug for at gøre det vanskeligere for insekter at angribe dem. Du kan begynde at så dine radiser direkte i jorden, så snart du kan grave i den og lidt ind i august. Radiser trives bedst i kølig og fugtig jord og bliver ofte små og bitre i smagen i højsommeren. Det er derfor bedst at så dem i det køligere forår eller senere i august-september, når nattemperaturen falder og begynder at afkøle jorden. Så tag en pause midt om sommeren, og så nye radisefrø i sensommeren for at kunne høste om efteråret.
Ønsker du at få helt lige rækker med radiser og samtidig få planter, der havner i den rigtige afstand fra hinanden lige fra starten? Så kan du prøve såbånd med radiser.
Et rigtigt frisk, nyhøstet løg smager vidunderligt. Det perfekte tidspunkt at sætte dine egne løg er i maj. Køb varmebehandlede sætteløg – så blomstrer de ikke så let. Sæt dem i rækker eller grupper med 10-15 centimeter mellem hvert løg for at give dem plads til at vokse. Du kan også sætte dem tæt og fjerne velsmagende små løg, efterhånden som de vokser frem om sommeren. Kepaløg er mange menneskers favorit, men prøv også rødløg, sølvløg eller skalotteløg. Hvis du gerne vil prøve flere forskellige, findes der blandingspakker med flere forskellige typer løg.
Løgplanterne ser måske ikke så spændende ud, når de står alene. Et tip er derfor at så lidt dild og morgenfruer blandt løgene. På den måde får du mere ud af køkkenhaven, samtidig med at du har noget smukt at se på.
Når jordtemperaturen når over 15 grader i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, er det tid til så bønner i jorden. For at bønner skal vokse, er det vigtigt, at jorden er varm. Du kan så dine bønner i havejord, palleramme eller endog i potte.
Et sikkert tip er at lægge bønnefrøene mellem to fugtige klude. Efter et par dage begynder frøene at spire, og du kan lægge alle spirede frø direkte i jorden. Bønner elsker varm og løs jord. Lad dem vokse på et solrigt og varmt sted.
Der er mange slags bønner at vælge imellem, og de fleste har brug for støtte til at klatre op på. Så se på, hvor høje planterne vil blive, når du vælger sorten, så du ved, hvor høj en støtte de har brug for.
Bønner har både en god smag og et højt proteinindhold. Du gør også vores klima en tjeneste ved at vælge bønner som proteinkilde til dit måltid. Bønner er et klimasmart proteinvalg!
Hvilke bønner bør man vælge denne sæson? Snittebønne, krybbønne eller måske valsk bønne?
Husk at markere, hvor og hvilken slags frø du har sået, så du ikke forveksler dem med ukrudt, når de begynder at spire. Vand hellere om morgenen end om aftenen, så væden på jordoverfladen kan tørre hurtigere op. Dette vil skabe dårligere betingelser for dræbersneglene i din køkkenhave. Det er om aftenen, at de fleste dræbersnegle er ude. Så tag gerne en runde, og fjern dem, du ser, fra dine grøntsager.