Hjemmelavet fuglefoder laver du nemt med fuglefrø, kokosfedt og snor. Det er fantastisk at se småfuglene nyde de hjemmelavede gode sager!
Med hjemmelavet fuglefoder hjælper du fuglene med at få mere af de gode fedtstoffer og den næring, de skal bruge for at overleve vinteren. Fuglekuglerne er samtidig rigtig fine og dekorative i haven. Hjemmelavet fuglefoder er både nemt og sjovt at lave, og børnene kan være med til at lave det!
Af forme kan du i princippet bruge hvad som helst – muffinsforme, silikoneforme, kokosskaller – en original kaffekop ... Selv kageudstikkere, som du lægger på et stykke bagepapir, fungerer fint – fuglekuglerne trykkes nemt ud af formene, når blandingen er stivnet. Som ophængning kan du lade en snor stivne fast i massen. Du kan også sætte fuglekuglerne på en ståltråd sammen med for eksempel et smukt vinteræble.
Her har vi brugt solsikkefrø, hampefrø og jordnødder, frø, som giver god energi til fuglene. Du kan selvfølgelig selv vælge, hvilke vildtfuglefrø du vil bruge. Vær omhyggelig med kun at bruge jordnødder beregnet til fuglefoder – de må ikke være saltede eller ristede. Vil du gerne eksperimentere og lave noget ekstra lækkert fuglefoder, kan du tilsætte andre gode sager såsom knuste hørfrø, æblestykker eller rosiner. Brug gerne økologiske æbler og rosiner til dit hjemmelavede fuglefoder.
Hæng dine fuglekugler tæt på grene og gerne i buskads, så småfuglene føler sig trygge og kan spise i fred fra eventuelle katte og rovfugle. God fornøjelse!
Du skal bruge: (til ca. 5 fuglekugler)
Tips! Opbevar det hjemmelavede fuglefoder i fryseren.
Lav en stor portion ved at fordoble eller tredoble opskriften, og opbevar noget af det færdige fuglefoder i fryseren. Så kan du hente hjemmelavet fuglefoder hele vinteren.