MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Til forhandlere

Hvorfor havearbejde er godt for dit helbred

16 November 2022

De fleste af os ved, at det er godt for vores helbred at være i naturen. Men hvordan og hvorfor? I dette blogindlæg vil du finde ud af, præcis hvor gavnlige naturen, havearbejde og grønne planter er for vores helbred. 

nelson_garden_blog_post_why_gardening_is_good_for_your_health_2.jpeg

Hvordan havearbejde kan forbedre dit mentale og fysiske helbred

Den friske luft og havearbejde kan fordrive både negative tanker og stress. At skifte fra arbejdstøjet og komme ud i haven sænker helt sikkert pulsen. Vidste du, at jorden indeholder den antidepressive bakterie mycobacterium vaccae? Undersøgelser viser, at bakterien har angstlindrene egenskaber og siges også at styrke immunforsvaret. Man kan sige, at jord er som en naturlig lykkepille!

Man kan desuden sammenligne det at bære tunge vandkander og sække med jord og grave i jorden med at træne i fitnesscenteret - løft og stræk inklusiv. Kombinationen af bevægelse og mindre stress styrker hjertet og mindsker risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde. Desuden er det at være ude i solen med til at optage D-vitamin, som er godt for immunforsvaret.

nelson_garden_blog_post_why_gardening_is_good_for_your_health_3.jpeg

Naturbaseret rehabilitering 

Naturen har længe været brugt til rehabilitering for at samle kræfter efter udmattelse og sygdom. Der findes endda såkaldte genoptræningshaver, og de ældste kendte haver er 3000 år gamle. 

Flere universiteter studerer naturbaseret genoptræning. Et af dem er Sveriges Lantbruksuniversitet, hvor der siden 2002 er blevet forsket i emnet. Flere grupper af mennesker med forskellige former for helbredsproblemer er blevet undersøgt på universitetet. De har fokuseret på tre grupper: flygtninge, folk der lider af stress og folk der lider af mental træthed. Snart vil en undersøgelse også begynde at fokusere på kræftpatienter. Resultaterne har vist, at havearbejde har en række sundhedsfremmende og helbredende fordele. 

- Sundhed er individuelt, men på baggrund af de undersøgelser, jeg har været involveret i, føler jeg mig overbevist om, at naturen kan bidrage til bedring af både psykisk og fysisk helbredelse, siger Anna Maria Pálsdóttir, en af forskerne på universitetet.

nelson_garden_blog_post_why_gardening_is_good_for_your_health_4.jpeg

Fordele ved indendørs havearbejde 

Du behøver ikke eje en have for at nyde godt af fordelene ved havearbejde. Der er også positive virkninger ved at dyrke indendørs! Et af aspekterne ved indendørs havearbejde er, at planter renser luften. I slutningen af 1980'erne søgte den amerikanske rumfartsorganisation Nasa efter måder at afgifte luften på sine rumstationer på og gennemførte en undersøgelse for at finde de mest effektive sorter. Resultaterne viste, at indendørs planter i lukkede områder, f.eks. værelser, reducerede giftige forurenende stoffer i luften. Skadelige forurenende stoffer absorberes af plantens blade og eksporteres til mikrober ved planternes rødder, hvor giftstofferne nedbrydes. Planter, der blev nævnt som ekstra absorberende i undersøgelsen, var flamingoblomst, guldpalme og fønikspalme.

Forskere fra Drexels College of Engineering anbefaler, at der skal mindst fem planter pr. kvadratmeter til for at opnå den samme rensende effekt som et ventilationssystem. Det kan virke som mange planter, men for dem, der kan lide grønt, er det uden tvivl en god nyhed!

nelson_garden_blog_post_why_gardening_is_good_for_your_health_5.jpeg