Dyrkning af jorden
09. april 2023En god jord giver dig betingelserne for en vellykket dyrkning. Både struktur og næring er ting, som du kan påvirke for at dyrke en jord fuld af liv. Bliv gerne inspireret af den vilde natur, og brug dens egne løsninger til at holde en god jord.
Jord er det, vi oftest dyrker i, men vi kan også dyrke jorden. I blogindlægget 'Hvilken jord har jeg?' præciserede vi, hvad jord består af, og hvordan det påvirker jordens egenskaber. Vi kunne også fastslå, hvor vigtigt det er, at jorden faktisk er fuld af liv.
Hvis du dyrker på friland – i et eksisterende bed eller anlægger et nyt – kan det være fristende at erstatte al jord med købt jord, der er fri for sten og ukrudt. Det er dog ikke nødvendigt – tværtimod. Din oprindelige jord indeholder meget, som dine planter vil have godt af. Den type jord, du dyrker i, vil spille en rolle for, hvad der skal forbedres.
At dyrke i en potte eller palleramme og bruge købt jord, giver forskellige forudsætninger. Men uanset hvordan og hvor du dyrker, er det stadig vigtigt at tage højde for jordens struktur og næringsindhold.
Udnyt efterårets nedfaldne blade, og brug dem til at forbedre jorden.
Jordforbedring
Forbedring af jorden betyder i al sin enkelhed, at du plejer jorden, så den igen bliver en jord, hvor dine planter trives.
Forbedring af jordens struktur
Et stærkt rodsystem, der rækker langt ned i jorden, er en forudsætning for at få stærke og robuste planter. Jo længere ned rødderne går, jo bedre modstår de tørke, fordi jorden holder fugten bedre nede under overfladen. Dette kræver, at jorden har en struktur, der er løs og ikke for kompakt.
Tørv, bark og groft plantemateriale forbedrer strukturen. Det bliver nemmere for dine planter at finde plads til deres rødder i de hulrum, der skabes mellem de grove og de fint opdelte dele af jorden. Hulrummene fungerer også som vanddepoter og kan holde fugtigheden tilgængelig for dine planter.
Græsafklip lagt i bedet bevarer især fugten og nedbrydes til sidst til næringsrig jord. Foto: Lovisa Back
Forbedring af jordens næringsindhold
Når du bruger organisk materiale til at forbedre jordens struktur, tilfører du også næringsstoffer til jorden. Det organiske materiale vil blive nedbrudt af mikroorganismer og andre små hjælpere, der lever i jorden.
Nogle materialer såsom tørv nedbrydes hurtigt og tilfører ikke mange næringsstoffer til jorden. Andre materialer såsom træflis og grovere grene tager betydeligt længere tid at nedbryde.
Havekompost og græsafklip er meget godt for jorden. Hvor meget næring komposten tilfører, varierer, afhængigt af hvad den består af. Generelt kan vi sige, at jo brunere og tørrere materialet er, desto mindre næring giver materialet. En havekompost, der indeholder en masse grønne plantedele og grøntsagsrester fra køkkenet, vil være særlig næringsrig.
Hvis du dyrker ting, der kræver meget næring, såsom en køkkenhave eller sommerblomster i en potte, skal du tilføre næring flere gange i løbet af sæsonen. I den lille gødningsskole guider vi dig gennem forskellige måder at tilføre næring på.
Fyld næring på ovenfra
Det er smart at tilføre det organiske materiale ovenfra. Det gør du ved at lægge f.eks. græsafklip omkring dine planter eller blande det ned under overfladen. I et dyrket blomsterbed eller en køkkenhave, hvor vi hverken ønsker eller kan grave særlig dybt, er det denne fremgangsmåde, man bør benytte for at få bedre struktur i jorden.
Hvis du lader honningurt blomstre, får du smukke lyslilla blomster. Som grøngødning kan du med fordel blande honningurt ned i jorden, allerede inden den blomstrer. Foto tv.: Lovisa Back Foto, th.: Markus Danielsson
Lad planterne blive stående
Det er ikke kun ovenfra, at du dyrker din jord. De planter, du dyrker, er i sig selv jordforbedringsmidler. For eksempel hjælper planter med stærke rødder med at løsne jorden. Andre planter kan binde næringsstoffer til deres rødder, næringsstoffer, der frigives, når planten har gjort sit. Ærter og bønner er eksempler på kvælstoffikserende planter. Det betyder, at de samarbejder med bakterier for at optage kvælstof. En del af kvælstoffet optages og bruges af planten, en del lagres ved rødderne.
Så længe dine planter ikke er blevet ramt af nogen sygdomme, er der egentlig ingen praktisk grund til at fjerne visne blade eller rydde planter væk. Ofte renser vi ud, fordi vi gerne vil have det til at se pænt ud – hvilket selvfølgelig er helt fint. Men du kan med god samvittighed lade dine ærteplanter blive stående i køkkenhaven, når du er færdig med at høste. Du kan klippe dem i mindre stykker, for så vil de nedbrydes hurtigere. Lad gerne rødderne blive siddende og omdannes til jord, så kvælstoffet kan bruges af fremtidige planter.
At efterlade en tom jordoverflade er sjældent en god ting, da næringsstofferne bogstaveligt talt regner væk. Det kan være en god idé at så frø af f.eks. honningurt eller en blanding med forskellige grøngødningsplanter. Så kan du i fred og ro tænke over, hvad du vil plante næste gang.
