Hvilken jord har jeg?

Jord er det, vi ofte dyrker i, men vi kan også dyrke jorden. Et første skridt er at identificere, hvilken jord du skal dyrke. Her gennemgår vi jordens grundlæggende sammensætning.

Sand eller ler. To yderligheder, der er mere eller mindre almindelige afhængigt af hvor i landet du bor. Hvis du dyrker i en palleramme, vælger du selv, hvilken jord du fylder den med – og hvordan du fortsætter med at dyrke den. Hvis du dyrker på friland, vil du blive påvirket af den jordtype, som din have har. Du har dog alle muligheder for at påvirke og forbedre den jord, du dyrker i.

Hvad er jord?

Jord består af to typer af partikler – mineralske og organiske partikler. De mineralske partikler afgør, om din jord er en sand- eller lerjord. De organiske partikler afgør, hvor mange næringsstoffer der er i jorden. Forholdet mellem mineralske og organiske partikler i din jord påvirker både struktur og næringsindhold.

Sandjord eller lerjord

Jord består delvist af forskellige slags mineraler, det vil sige stenmateriale. Det er uorganisk materiale, der ikke kommer fra levende organismer. Dette materiale har forskellige navne, afhængigt af hvor store partiklerne er. Blandt svenske haveentusiaster er det almindeligt at henvise til Atterbergs skala. Ifølge denne klassificering er ler den fineste fraktion, derefter kommer milt, mo, sand og grus.

Når vi siger, at vi har en sandjord, betyder det, at jorden slipper meget vand igennem. Den sandede jord er let at grave i, men bliver let tør og næringsfattig. Både vand og næringsstoffer skylles hurtigt langt ned i jorden, uden for rækkevidde af dine planters rødder.

Når vi siger, at vi har en lerjord, betyder det, at den lagrer meget vand. Lerjorden er i stand til at holde på fugt og næring i lang tid. Den er dog tæt og tung, hvilket betyder, at kun ekstra stærke rødder vokser igennem. Tætheden kan også medføre iltmangel for rødderne. Hertil kommer, at tør lerjord bliver meget hård.

Muldrig jord

Jord består også af organisk materiale, der oprindeligt kommer fra levende organismer – dette kaldes humus. Humus består for det meste af døde plante- og dyredele. I modsætning til mineralske dele nedbrydes det organiske materiale af levende mikroorganismer. Det organiske stof er også opdelt i forskellige klasser: mor eller muld.

Når vi siger, at vi har en muldrig jord, mener vi normalt, at det er en jord med højt indhold af organisk materiale. Hvis din jord er fuld af regnorme, har en løs tekstur og er mørk i farven, ved du, at din jord indeholder masser af organisk materiale.

Hvad gør jord?

Jorden holder ikke bare dine planter på plads og giver rødderne noget at holde fast i. Den fungerer også som et spisekammer; et spisekammer til opbevaring af vand såvel som næring. Jordens porøse struktur, som kan variere, giver plads til ilt under jordens overflade. Ilt er en livsnødvendig resurse for alle planter samt alle gavnlige dyr og organismer.

Man kan sagtens dyrke uden jord, f.eks. i vand. Du skal dog sørge for, at dine planter får næring og ilt på andre måder.

Betyder det noget, hvordan jorden har det?

Jorden er levestedet for dine planter. På kort sigt er det muligt, dog ganske besværligt, at få dine planter til at vokse i en død jord – det vil sige en jord uden nogen levende organismer.

Det er nemlig ikke kun dine planter, der skal leve i jorden. Regnorme, andre gavnlige smådyr og ikke mindst de gavnlige mikroorganismer er en forudsætning for, at din jord har det godt. Det er insekterne sammen med gavnlige svampe og bakterier, der nedbryder det organiske materiale. På den måde frigøres næringen, så dine planter kan udnytte den. De gode mikroorganismer holder også de dårlige mikroorganismer væk – dem, der i det lange løb kan skade dine planter.

Den klassiske jordprøve!

Hvis du har dyrket din jord i lang tid, har du sikkert allerede en opfattelse af, hvor let den slipper igennem vand eller holder på det. Hvis du er usikker, kan du foretage den klassiske "rulletest". 

Tag lidt jord i hånden. Fugt jorden og se, om det er muligt at rulle små pølser ud i hånden. Jo tyndere pølser, det er muligt at rulle ud, desto mere lerholdig er jorden. Hvis det ikke er muligt at forme en pølse, har du en sandjord. En sandjord skal gødes oftere, men med en mindre mængde gødning ad gangen. Det skyldes, at næringsstoffer og vand skylles gennem sandet. En lerjord kan gødes sjældnere, men da med lidt større portioner.

Når du gøder jorden og dine grøntsager om sommeren, er det praktisk at vide, om du har en sandjord eller en lerjord. Så kan du tilpasse gødningsudbringningen til din haves forudsætninger. Den rigtige mængde næring giver en betydeligt bedre høst.

Hvis du derimod har en meget lerholdig jord, kan du have problemer med lerklumper i jorden, der gør såningen vanskelig om foråret. Så kan du vende jorden en gang om efteråret, således at frosten fryser lerklumperne i stykker. Ellers høster du det, der skal høstes om efteråret, og venter med at vende jorden og gøder den i foråret i stedet.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du bruger gødning og næringsstoffer i din have – så tag et kig på vores gødningsskole.