MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Home / Tips og inspiration / Dyrkning og pleje

09 September 2021

I flere år drømte jeg om at få et drivhus, og da jeg blev 30 år, blev denne drøm til virkelighed. Et drivhus, som jeg ikke i min vildeste fantasi ville have troet, at jeg skulle komme til at eje, stod nu i min have! Med inspiration fra de gamle victorianske drivhuse i England stod det i al sin pragt, med gammeldags vinduer og pudset mur. Allerede det første år forstod jeg, at drivhuset ville betyde mere for haven, end jeg nogensinde havde kunnet drømme om.

Et drivhus er ikke blot smukt, det er køkkenhavens hjerte!

image5acqg.png

Dyrk i jordbed

For at undgå sygdomme og skadedyr i drivhuset, bør du udskifte jorden hvert eller hvert andet år. Grav jorden ud om efteråret, ryd op i drivhuset, vask af med sæbevand og fyld ny jord på, så er alt klar til at sætte i gang om foråret. I et drivhus uden opvarmning kan du ikke plante tomater og andre frostfølsomme planter, før risikoen for nattefrost er drevet over.

Nelson_Garden_dyrk_i_drivhus_image_3.jpg

Dyrk i varmebed

I forårsvinteren fylder jeg drivhusets dyrkningsbede med ugæret hestemøg. På den måde skaber jeg varmebede, hvor salat, spinat, radiser og ærteskud kan høstes, lang tid før det er lykkedes for forårsvarmen at få has på frosten udenfor. Efter en uges tid begynder jeg også at forspire grønsager og blomster i bedene, blandt andet rødbede, mangold, kål, løg, tagetes og ærteblomster. Disse kan derefter flyttes ud i køkkenhaven, når risikoen for nattefrost er drevet over. Når de forspirede grønsager og blomsterne er flyttet ud, og salaten, spinaten og de andre herlige forårsgrønsager er spist op, er der plads til de forspirede planter, der frem til dette tidspunkt har måttet opholde sig indendørs, dvs. mine tomat-, peberfrugt-, chili-, melon- og artiskokplanter. Disse skal have længere tid til at udvikles, så disse sår jeg inde i husets varme allerede i februar.

image8y71q.png

Når efteråret kommer, graver jeg bedene godt igennem og får på den måde velgæret møg til køkkenhaven. Cirkelen er sluttet, og til næste forår kommer der nyt møg, der skal gære og give os tidlig høst af spæde grønsager. Ikke så dårligt for et hus af glas!  

Dyrk i urtepotte

Fordelen ved at dyrke i urtepotte i drivhuset er, at det er nemt at udskifte jorden hvert år og dermed undgå insektangreb og sygdomme. Ulempen er, at jorden i en urtepotte hurtigt tørrer ud, og at volumenen desuden er begrænset, hvilket medfører, at næringen også hurtigere slipper op. Ved gødningsvanding kan du dog også få betydelig høst af f.eks. tomater og andre grønsager i en urtepotte.

Nelson_Garden_dyrk_i_drivhus_image_5.jpg