MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Til forhandlere

Dyrk spirer – sådan gør du

22 September 2021

Det er blevet populært at dyrke spirer, og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor nemt det er at få sprøde og nærende spirer på madbordet i løbet af få dage. 

Det er utrolig nemt at dyrke spirer og det bedste er, at man kan gøre det hele året hjemme i vindueskarmen. Det eneste du behøver, er en spireboks og en pose med frø af for eksempel fennikel eller broccoli. Derefter tager det blot 4-10 døgn, afhængig af sort, inden du kan nyde de smagfulde og vitaminfyldte spirer.

Hvad er spirer?

Spirer kommer fra frø af for eksempel karse, bønner eller linser. Spiringen starter, når frøet får adgang til vand, den rette temperatur og luft. Disse gunstige betingelser får frøet til at spire.

Spirerne er planternes ”embryofase”, som er meget velsmagende og indeholder store mængder nyttige næringsstoffer. De er derfor blevet meget populære at bruge i madlavningen i forskellige dele af verden.

Forskellige spiresorter tager forskellig tid

Det er forskelligt, hvor længe spirerne er om at spire og vokse færdige. Lucerne, broccoliog ræddike er arter, som vokser hurtigt, mens det kan tage op til ti dage, inden fennikel ”HotMix” er klar.

Spirer er det perfekte alternativ for dem, som gerne vil have selvdyrket grønt på tallerkenen året rundt, eller som ikke har en have derhjemme, men gerne vil dyrke selv. Det bedste ved spirer er, at de er meget nemme at lykkes med, og at dyrkningen går hurtigt.

Sådan dyrker du spirer, trin for trin:

1. Hæld spirefrøene eller linserne i en spireboks, og sæt gitteret på.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-2.jpg

2. Skyl frøene eller linserne flere gange med vand, og si forsigtigt gennem gitteret.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-3.jpg

3. Læg frøene eller linserne i vand, og lad dem stå mørkt natten over.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-4.jpg4. Hæld vandet fra, og skyl frøene igen.

5. Hæld al vandet fra, og placer boksen mørkt i 2-3 døgn (det rækker, at du lægger et håndklæde eller lignende over boksen, så bliver der mørkt nok i boksen). Glem ikke at skylle spirerne 2-3 gange om dagen. Arbejder du hele dagen, kan du skylle om morgenen, når du kommer hjem fra arbejde, og inden du går i seng. Det er vigtigt, at du sætter spireboksen på en bakke eller en bundbakke med gitteret nedad, så overskydende vand kan løbe ud. Ellers er der risiko for, at spirerne mugner. Dæk, som tidligere nævnt, boksen med et håndklæde. En temperatur på mellem 20 og 25 grader er optimal for, at frøene spirer og vokser.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-5.jpg6. Når spirerne, efter 2-3 døgn, begynder at titte frem, kan du sætte boksen lyst, gerne i en vindueskarm og stadig ved samme temperatur. Fortsæt med at skylle 2-3 gange om dagen. Lyset hjælper nu spirerne med at vokse sig færdige og samtidig udvikle en grønnere farve.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-1.jpg

7. Når spirerne er vokset færdige, behøver du ikke skylle dem mere. Nu kan du vende spireboksen og opbevare spirerne i køleskabet i op til 4-5 dage.

Sprouting-how-to-grow-sprouts-at-home-6.jpg