MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Home / Om Nelson Garden

Frøposeguide

09 September 2021

Hitta den viktigaste informationen!

Takket være vores forskellige mærker finder du hurtigt den vigtigste information, direkte på frøposens forside!

På frøposens forside finder du den vigtigste information. Mere detaljeret og uddybet information kan læses på posens bagside.

Frøposens forside

På forsiden af frøposen finder du de vigtigste oplysninger. Så kan du allerede i butikken spotte det, du leder efter. Her finder du et symbol, som viser, om frøene har brug for forspiring eller kan sås direkte. På forsiden af frøposen vises også sortnavnet og navnet på den plante, som frøene kommer fra.

Ved hjælp af symbolerne kan du også se, hvor høj planten vil blive, om det er en klatreplante, hvor store blomster den får, og hvor store eller tunge frugterne vil være. Der er også et symbol, som viser, om planten tiltrækker bestøvere. Men der er også symboler for gulerødders og chilis smag.

1. Sortsnavn
2. Artikelnummer
3. Prisgruppe med farve og bogstavskode
4. Latinskt navn
5. 1-årig, 2-årig eller flerårig
6. Højde i cm
7. Tillægsmærke som f.eks. viser, om sorten skal forkultiveres eller kan sås direkte, hvad dens egenskaber er, om posen indeholder såbånd eller ekstra mange frø (BigPack)
8. Plusmærker fortæller om sorten f.eks. er egnet til drivhus eller udendørs dyrkning
9. Guidemærker fortæller om f.eks. sort, størrelse og styrke/sødme
10. Navn på fire sprog
11. Udførlig information på fire sprog
12. Plante- og rækkeafstand, samt sådybte
13. Hvor meget frøene rækker til: antal planter/antal meter
14. Kalender som viser tidspunkter for: forkultivering, direkte såning samt blomstring/høst
15. Växtpass

Frøposens bagside

Mere detaljerede og dybdegående oplysninger findes på bagsiden af posen. Her er der en kort beskrivelse af sorten, dens egenskaber og anvendelser. Du vil også finde korte tips om, hvordan du skal bære dig ad med at så.

Der er en masse tekst, der skal have plads på en lille overflade, og nogle gange er der flere egnede metoder til at så det samme frø. Hvis det er første gang, du skal så frø, kan der også være nogle udtryk, der er nye.

Beskyttet placering betyder for eksempel, at planten godt kan vokse udendørs, men at den skal placeres i læ på et solrigt sted.

At dække planten for overvintring betyder, at din plante kan overleve ude i blomsterbedet, hvis den er beskyttet mod frost. Blade og andet haveaffald er udmærket at bruge i kombination med kraftigere grene eller en kurv, der holder dem på plads i løbet af vinteren.

Vinteropbevaring er aktuelt for gulerødder og rodfrugter, ligesom for nogle kålplanter. Nogle grøntsager kan opbevares i længere tid efter høsten, for eksempel i en jordkælder eller i et andet køligt rum, for at kunne spises om vinteren.

Garden4-2048x1366.jpeg

De latinske navne på frøposen

På bagsiden står det latinske navn på den sort, du vil dyrke. Dette kan være praktisk at se på, hvis du for eksempel kun vil dyrke kålplanter på det samme sted hvert fjerde år (for at undgå sygdomme). Kålplanter har et latinsk navn, der begynder med Brassica. Blandt vores chilier, det vil sige de arter, som har et latinsk navn, der begynder med Capsicum, er der sorter, som er mulige at så tidligere. Dette kan du finde ud af ved at se, hvilken art det drejer sig om.

5771l-1-2048x1367.jpeg

Kig nederst på frøposen

Nederst på posen finder du stemplet med den sidste salgsdag. Hvis du har gemt frøposer, hvor denne dato er udløbet, betyder det ikke, at dine frø er blevet for gamle.

Stemplet viser også, hvilket parti frøene kommer fra. Dette kan være praktisk at gemme, hvis der er noget galt med dine frø. Leverandøren skal bruge dette nummer for at kunne spore, hvilke frø det drejer sig om.

Spiringsprocenten angiver den procentdel af dine frø, som du kan forvente vil spire. Forhåbentlig spirer alle de frø, du sår, men det er aldrig noget, som producenten kan garantere. Hvis der for eksempel står, at spiringsprocenten er 75 %, kan du forvente, at omkring tre ud af fire frø spirer.