MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Til forhandlere

Information Biobact

09 September 2021

Information om vækstnæring og gødning fra Nelson Garden

 

Vi tilbagekalder resterende flasker af den flydende vækstnæring Biobact, som endnu er i handlen.

Læs vores pressemeddelelse her. (På svensk) 

Hvorfor tilbagekaldes Biobact?
Baggrunden for beslutningen er usikkerheden vedrørende rester af ukrudtsbekæmpelsesmidler, der kan være kommet ind i vækstnæringen via råmaterialet, det såkaldte vinasse. Vinasse er et biprodukt fra gærproduktion og i produktionen af gær bruges melasse, som er et biprodukt fra sukkerproduktionen. Ved konventionel dyrkning af sukkerroer anvendes ukrudtsbekæmpelsesmidler.

Dyrkning med vores produkter skal altid være sikker og forenet med glæde. Da usikkerheden vedrørende Biobact består, tager vi vores ansvar og tilbagekalder de flasker, der stadig er ude på markedet.

Biobact Næringspinde påvirkes ikke af tilbagekaldelsen.

Hvorfor er der bekæmpelsesmidler i økologisk vækstnæring?
En næring, der er godkendt til økologisk dyrkning, er ikke nødvendigvis fremstillet af økologiske råvarer. Den kan være baseret på rester fra fødevareproduktionen, som får råvarer fra konventionelt landbrug. Det betyder, at der kan forekomme spor af tilladte bekæmpelsesmidler. Det er et problem - på den ene side ønsker vi at bruge restprodukter, der ellers risikerer at gå til spilde, men samtidig ønsker vi naturligvis ikke at risikere at skade nogen planter.

Da økologisk dyrkning er baseret på cirkulære systemer, hvor eventuelle rester føres tilbage til det kredsløb, der allerede er på gården, er der meget begrænset adgang til råvarer fra sådanne landbrug.

KRAV har indledt en gennemgang af de forskriftsmæssige rammer for rester af bekæmpelsesmidler i dyrkningsprodukter, der er godkendt til økologisk dyrkning. Arbejdet forventes at fortsætte resten af året, og Nelson Garden deltager sammen med mange andre aktører.

Jeg har flydende Biobact derhjemme, som jeg ikke ønsker at bruge, hvad skal jeg gøre?
Vi vil gerne have, at du kontakter os på info@nelsongarden.dk, så kan vi hjælpe dig videre.

Er det farligt at spise noget, der er blevet dyrket med Biobact?
Nej. De værdier, der er blevet målt i flydende vækstnæring, ligger under de grænseværdier for fødevarer, som EU har fastsat, og betragtes derfor ikke som skadelige for dyr eller mennesker.


Baggrund

I løbet af sæsonen 2020 har flere dyrkere rapporteret om misvækst og sammenrullede blade på planter, der er blevet gødet med vækstnæring, som er godkendt til økologisk dyrkning. Dette førte til mistanke om, at vækstnæringen kunne indeholde spor af bekæmpelsesmidler, der kan forårsage skade på planter.

KRAVNIBIO (Norsk institutt for bioøkonomi) og Jordbruksverket (den svenske landbrugsstyrelse) skriver mere om dette på deres respektive hjemmesider. NIBIO bemærker, at rester af bekæmpelsesmidlerne aminopyralid og clopyralid er blevet fundet i vækstnæring, som er godkendt til økologisk dyrkning. Fællesnævneren er, at disse produkter indeholder vinasse. 

Hvad indeholder Biobact?

Biobact (art. nr. 6800, 6803, 6810, 6815, 6820) er svenskproduceret og består hovedsageligt af restprodukter fra papirfremstilling (skovbrug). Ved fremstillingen tilsættes også kalk og vinasse fra det svenske Jästbolaget. Vinasse er et biprodukt fra gærproduktion, og ved fremstilling af gær bruges melasse, som er et biprodukt fra sukkerproduktion. Andelen af vinasse er mindre end en femtedel i Biobact, hvilket er lavere end i mange andre flydende vækstnæringer.

Hvilke analyser er blevet gjort?

Kemiske analyser

I juni startede vi vores egen undersøgelse og kontaktede vores leverandører for at sikre og bekræfte indholdet af vores produkter. Vi har også læst den undersøgelse, der er foretaget på vegne af KRAV. Vi arbejder tæt sammen med NIBIO (Norsk institut for bioøkonomi). De bruger en nyudviklet analysemetode, der kan registrere meget lave niveauer af pesticider.

  • Vores leverandør analyserede batchprøver af den vinasse, der inkluderet i Biobact og fandt ingen spor af bekæmpelsesmidler, der oversteg nogen grænseværdi.
  • KIWA (certificeringsorgan for KRAV) fandt ingen bekæmpelsesmiddelrester i deres analyse. 
  • I august sendte vi næring fra to reklamerede flasker Biobact til NIBIO (Norsk Institutt for Bioøkonomi) til analyse og fandt lave niveauer af bekæmpelsesmidler. I oktober sendte vi stikprøver af produktionsbatch til analyse hos NIBIO og fandt meget lave niveauer af pesticider. Samtlige analyseresultater er langt under grænseværdierne for fødevarer.

 
Analyser efter dyrkningsforsøg

Vi har udført dyrkningsforsøg, hvor vi har dyrket tilsvarende tomatplanter, som vi har gødsket med enten (1) Biobact, som vi har fået returneret og analyseret, (2) mineralnæring og (3) kun vand. På denne måde har vi været i stand til at sammenligne planternes udvikling og set, om de har fået de karakteristiske vækstskader.

Efter tre måneders regelmæssig gødskning 2-3 gange om ugen, viser dyrkningsforsøgene ingen  skader i form af en sammenrullet,  hæmmet vækst, der ofte opstår som følge af rester af bekæmpelsesmidler. Vi kan derfor ikke se, at de lave niveauer af bekæmpelsesmidler, der måles i de reklamerede flasker, forårsager synlige skader på planterne i vores dyrkningsforsøg.

Har du spørgsmål? Vores højeste og vigtigste prioritet er, at vores produkter skal være sikre, så du kan føle dig tryg ved at bruge dem, når du dyrker. Hvis du har spørgsmål, ideer, kommentarer til vores produkter, er du alltid velkommen til at kontakte os på: info@nelsongarden.dk.