MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
  • item.textGratis retur
  • item.textHurtig levering
  • item.textGrundlagt i 1933
Home / Tips og inspiration / Dyrkning og pleje

Gødningsskole – sådan vælger du den rigtige gødning

01 June 2022

Vidste du, at du får markant større høst, når du giver dine afgrøder den rette mængde gødning eller næring? Men hvilken gødning skal du vælge, og hvilke planter kræver lidt gødning og hvilke kræver meget? Vi giver dig fuld kontrol over gødningen i hele dyrkningssæsonen!

Hvis du vil give dine dyrkede planter rigtig gode betingelser, er vand det vigtigste. Uden vand kan planter ikke absorbere næringsstoffer og mineraler fra jorden. Men der er sjældent nok næring i jorden de steder, hvor vi dyrker. Derfor vokser planterne markant bedre, hvis de får ekstra hjælp med hensyn til næring. Hvilken gødning skal jeg så vælge for at få de bedste resultater? Og er der planter, der kræver mere gødning end andre? Vi guider dig!

Nelson_Garden_Right Fertilizer_image_2.jpgVores grøntsager og blomster kræver forskellige former for næring i forskellige mængder. For eksempel er græskar en meget næringskrævende grøntsag, mens bønner binder næringsstoffer til jorden, hvor de dyrkes. Foto: Klas Sjöberg

Hvilke planter kræver næring?

Meget næringskrævende planter: kålplanter, kålroe, selleri, agurk, tomat, græskar, squash, hvidløg og porrer. Disse planter kræver meget gødning.

Moderat næringskrævende planter: rodfrugter, salat, løg, persille og dild. Disse planter har brug for begrænset næring og vokser dårligt, hvis de får for meget.

Mindre næringskrævende planter: kartofler, majs og jordskokker.

Næringsgivende planter: ærter, bønner og andre bælgplanter tilføjer næringsstoffer til jorden i form af kvælstof. For eksempel kan valsk bønne give næring til kartofler og majs. At dyrke dem på samme sted er ikke en dum idé. Kun at dyrke næringsgivende planter med jævne mellemrum på steder, hvor du har haft næringskrævende planter i tidligere år, er heller ikke en dårlig idé, da det vil give jorden ny kraft.

Hvilken gødning skal jeg vælge?

Hønsegødning
Komposteret hønsegødning er meget kvælstofrig og er velegnet til kål, porrer, græskar, squash og hvidløg. Bland hønsegødningen i jorden om foråret, inden du starter din dyrkning. Du kan købe komposteret hønsegødning i store poser i havecentre såvel som i almindelige dagligvarebutikker.

Kogødning
Komposteret kogødning er velegnet til rodgrøntsager, bladgrøntsager og dild, der ikke har brug for så meget kvælstof som f.eks. kål og squash. Det er også muligt at dyrke græskar og squash i jord, der er gødet med kogødning, men hvis man også har hønsegødning at komme i jorden, kan det give lidt ekstra boost. Ligesom ved hønsegødning blander du kogødningen i jorden om foråret, inden du starter din dyrkning. Hvis du dyrker i pallerammer, anbefaler vi normalt at fylde pallerammen med en blanding af halv mængde kogødning og halv mængde plantejord. Både hønsegødning og komposteret kogødning sælges i store poser i havecentre og almindelige dagligvarebutikker.

Benmel
Benmel er langtidsvirkende, nærende og velegnet til flerårige planter. Benmel er rigt på fosfor og fremmer frem for alt blomsterdannelse, frugtsætning og rodudvikling. Gød gerne unge bærbuske og frugttræer med benmel og også blomsterløg, når du planter om efteråret og foråret. Benmel er godkendt til økologisk dyrkning.

Blodmel
Blodmel er meget rigt på kvælstof og passer ekstra godt til blandt andet kål, salat, spinat, porrer og selleri. Blodmel er meget hurtigtvirkende og tilføres med fordel i små og gentagne udbringninger (doser). Derudover er blodmel en organisk gødning, der er baseret på naturligt materiale og som giver en levende og sund jord. Det er godkendt til brug i økologisk dyrkning.

Benmel og blodmel sælges i de fleste havecentre.

Flydende gødning til at vande med
Det er nemmest at gødningsvande, når planterne er kommet et par centimeter op af jorden, for så får de den rigtige mængde næring i dybden. Gødningen blandes i vandet før vanding. Hvor stor mængde du skal bruge, er angivet på emballagen. Flydende gødning sælges i næsten alle havecentre og ofte endda i almindelige dagligvarebutikker. Læs altid omhyggeligt på emballagen, så du ved, hvad du køber, og hvordan det skal bruges.

Naturlig gødning

Bladmuld
Saml blade om efteråret og kør dem over med plæneklipperen. Bland mulden ned i dine pallerammer og i køkkenhaven eller gem den i sæk til det næste år.

Græsafklip
Græsafklip er nærende og kan blandes i jorden eller bruges som jorddække.

Brændenældevand
Læg brændenælderne i blød i vand, og lad dem gære under låg i en uge. Rør rundt i blandingen med et par dages mellemrum, så det hele bliver grundigt blandet sammen. Efter en uge lugter blandingen dårligt, men den bliver en superkur for din planter! En god tommelfingerregel er at blande en del brændenældevand med ni dele vand og vande dine planter med blandingen.

Staldgødning
Og så nogle flere ord om staldgødning. Med dette menes gødning fra hest, ko eller andre dyr. Der skelnes mellem komposteret og ukomposteret gødning.

Den brune gødning er blevet komposteret og har afgivet varme, hvilket resulterer i, at de fleste af de ukrudtsfrø, der har passeret gennem dyrets mave, er døde. Den komposterede gødning er nem at arbejde med, fordi den begynder at ligne jord, men den indeholder ikke så meget kvælstof som den ukomposterede gødning, da noget af kvælstoffet forsvinder under komposteringen.

Ukomposteret gødning indeholder mere kvælstof end komposteret, og den har endnu ikke afgivet varme under en komposteringsproces. På den måde kan den bruges som tilskudsvarme til planter, der har brug for et mildere klima – her foretrækkes hestegødning med halm. For at opnå varmeeffekten skal du passe gødningen, omtrent som du passer en kompostbunke. Den skal være fugtig uden at være våd, og der skal luftes, for at nedbrydningsprocessen skal starte korrekt. For at få fat i gødningen er det normalt umagen værd at spørge den nærmeste hestegård i området.

Nelson_Garden_Right Fertilizer_image_1.jpgKartofler, majs og jordskokker skal kun have lidt gødning. Foto: Klas Sjöberg

Planlæg årets gødning

  1. Grundgød havejorden i begyndelsen af foråret. Bland gerne organisk materiale som komposteret hønse- eller kogødning i jorden. Hvis den er frisk, bliver den for stærk ublandet.
  2. I Danmark kan der være varme og regnfulde vintre. Så er det bedre at vente til om foråret med at gøde, når jorden er tørret lidt op.
  3. Så og plant ca. to uger efter grundgødningen.
  4. Når planterne er vokset et par centimeter op, er det tid til mere gødning. Nu fungerer det bedst at gødningsvande med brændenældevand eller flydende gødning, som du køber i butikkerne. Læs på emballagen, hvor meget vand du skal blande i.
  5. I løbet af juni og dele af juli er det muligt at gødningsvande cirka hver anden uge afhængigt af, hvad du dyrker. Hvis du dyrker i potter, kan det være nødvendigt at tilføre gødning ugentligt. En lille mængde jord betyder, at gødningen forbruges hurtigere.
  6. Omkring midten af juli er det bedst at holde op med at tilføre kvælstofgødning til flerårige planter, så de har tid til at forberede sig til vinteren. Sen gødning af flerårige planter kan påvirke overvintring og plantens modstand mod frost.
  7. Grøntsager og etårige blomster, der høstes sent, kan gødes indtil to uger før høst, fordi de vokser meget i de sidste uger.

Hvad betyder det at grundgøde?

Om foråret skal du gøde din jord med en nærende, mulddannende gødning, der ud over at tilføre næring også forbedrer jordstrukturen og fremmer mikrolivet i jorden. Til dette formål kan du bruge gødning, græsafklip, færdigkomposteret kogødning fra pose eller kompost. Det er selvfølgelig også muligt at kombinere disse gødningstyper. Mængden af gødning, der skal bruges, er ikke helt nemt at beskrive, fordi den afhænger af, om det drejer sig om jord i pallerammer eller på friland. Som rettesnor kan jeg fortælle dig, at jeg normalt grundgøder en palleramme med to store skovlfulde komposteret hestegødning, som jeg derefter blander i jorden ved hjælp af en greb.

Eftergødning

Da næringsstofferne i basisgødningen ikke dækker behovet for kvælstof, især for visse grøntsager, skal dette tilsættes i en lettilgængelig form i vækstsæsonen. Du kan f.eks. dække afgrøder med græsafklip, vande med gødningsvand (f.eks. nældevand, organisk næringsopløsning eller hønsegødning opløst i vand) eller simpelthen blande pelleteret hønsegødning i jorden ved planterne og derefter vande. Den bedste måde at vide, om planterne har brug for mere gødning, er at se på dem. Hvis planterne er forkrympede, blege og har gulnede blade, der falder af for tidligt, lider planten af kvælstofmangel. Hvis den derimod er unormalt grøn og frodig med en stor bladmasse, er der overskud af kvælstof, og du får en grøntsag, der ikke er så nærende, velsmagende eller bæredygtig, som du ellers kunne have fået.

Værd at bemærke

Når det drejer sig om gødning af planter, er det bedre at gøde lidt og ofte end meget og sjældent. Risikoen for kvælstoflækage i naturen minimeres, og du har tid til at følge planterne og se, hvordan de har det. Om efteråret holder du helt op med at gøde, fordi planterne ikke har tid til at optage næringsstofferne, hvilket også bidrager til næringsstoflækage med forsuring af vores søer og vandløb.