MISSING_TRANSLATION (TOPBAR.IMPERSONATE_ACT_AS)
Reconnect to nature
Home / Tips og inspiration / Dyrk inde

Hvorfor vækstbelysning?

30 November 2021

Vi taler ofte og gerne om vækstbelysning, hvor godt det er, når man dyrker indendørs – specielt i den mørke årstid. Her viser vi, hvorfor vi lovpriser det ekstra lys, som gør dine planter stærke, friske og glade!

Her hos Nelson Garden har vi en fantastisk kantine med meget lys. Vinduerne går fra gulv til loft og danner en glasvæg mod syd. Her har vi gode forudsætninger for at dyrke vores egne grøntsager til frokosten. Som supplement til det naturlige lys har vi desuden altid vækstbelysning. For at vise, hvor stor en forskel vækstbelysningen gør, lavede vi en test!

nelson_garden_Why_should_I_use_grow_lights___blog_post_image_2.jpeg

Sådan lavede vi testen

Den 20. august såede vi pak choi og salat i 4 minidrivhuse med 6 dyrkningsbriketter i hver. To af minidrivhusene satte vi et par decimeter under en LED-lampe til dyrkning, som var tændt 16 timer i døgnet. De to andre minidrivhuse stod på bordet ved siden af, nogle få meter fra glasvæggen.

I slutningen af august var dagene betydeligt kortere end i juni, men med det solrige og dejlige vejr blev det alligevel opfattet som en plads med masser af lys. 16 dage senere – den 5. september – kunne vi dog se betydningen af vækstbelysning.

nelson_garden_Why_should_I_use_grow_lights___blog_post_image_3.jpeg

På 16 dage havde frøene, som stod uden vækstbelysning, spiret og dannet små, slanke planter med de første tegn på blade.

Frøene, som stod med vækstbelysning, havde spiret og vokset sig til små kompakte miniplanter med pak choi og salat.

Vi kunne også se en betydelig forskel i planternes rodnet. De større planters rødder var begyndt at vokse uden for dyrkningsbriketterne og så stærke og friske ud, mens de mindre planters rødder stadig holdt sig inde i dyrkningsbriketterne.

nelson_garden_Why_should_I_use_grow_lights___blog_post_image_4.jpeg

Konklusion – så vigtig er vækstbelysning

Det går fint at så og dyrke indendørs det meste af året, uanset om du dyrker med eller uden ekstra belysning. Vækstbelysningen vil dog altid gøre en stor forskel, ikke kun i forhold til hvor hurtigt dine planter vokser, men også hvor godt de klarer sig. Friske planter er stærke planter!

nelson_garden_Why_should_I_use_grow_lights___blog_post_image_6.jpeg