Såbånd

Genvejen for os haveelskere, som godt kan lide, at der er orden i rækkerne

I snorlige rækker vokser de … gulerødderne, som jeg såede i foråret. Alt, jeg behøvede at gøre, var at se dem kigge op af jorden, vande og gøde lidt forsigtigt af og til. Ikke en eneste gang har jeg været nede på knæ i køkkenhaven og eftertænksomt kigget efter, hvilke små toppe der skal blive siddende, og hvilke der skal give plads for at lade de andre vokse.

Da jeg voksede op, dyrkede min mor næsten alle de grønsager, vi havde brug for i løbet af året. Hun var ikke spor doven, men en ting gjorde hun, som jeg ikke forstod, da jeg var lille, men som jeg helt klart forstår i dag. Hun benyttede sig af såbånd, når hun dyrkede gulerødder og rødbeder. Det at tynde planter ud, kan måske betragtes som et ret lille problem, men når jeg endnu en gang står der med rumpen i vejret og spekulerer på, hvilke af de små sprøde planter, der skal rykkes op, går det op for mig, hvor stor nytte man egentlig har af såbånd… Planterne havner jo på jævn afstand fra hinanden og desuden går det mageløst hurtigt at så. 

Sådan gør man: Såbånd

1. Begynd med at forberede jorden til såning og lav en 1 cm dyb sårille, hvori båndet kan lægges ned. Hvis du vander i rillen, fæstner det lette bånd nemmere og farer ikke rundt i forårsvinden.

2. Vand omhyggeligt og fyld derefter på med et 1 cm tykt lag jord. Eftersom papiret opsuger fugt fra jorden, er det ekstra vigtigt at vande rigeligt ved såbåndssåning!

3. Riv såbåndet i tilpas længde og læg det i sårillen. Stræk båndet ud med hjælp af f.eks. sten i hver ende.

4. Vand grundigt.

5. Dæk såbåndet med jord. Vad derefter igen.

6. Dæk med fiberdug.

Tips

Hvis du dyrker gulerødder, er det en god idé at bruge fiberdug fra det tidspunkt såbåndet kommer i jorden, til gulerødderne ligger på tallerknen. Gulerodsfluens larver er ret besværlige, men med fiberdug er det muligt at undgå problemet.