Planlæg din køkkenhave

Mulighederne er uendelige, og det er dig, der bestemmer

Min havekarriere begyndte for ti år siden med fire pallerammer. Efterhånden som årene gik, voksede de fire pallerammer til en køkkenhave på cirka 400 kvadratmeter. I dag skal jeg starte forfra igen. Nyt hus, ny have og nye forudsætninger. Spændingen er ulidelig, nu når foråret står for døren!  

Hvis terrænet hælder svagt mod syd, består af sort, rig muldjord, har træer og buske mod nord og ligger i nærheden af huset, vil jeg vove at påstå, at du har fundet det ultimative sted til din køkkenhave. Men desværre ser virkeligheden sjældent sådan ud. Hos mig består jorden af stiv lerjord, store træer skygger en stor del af haven, og rådyr, vildsvin og harer har ædegilde på de stakkels planter, der tør stikke hovedet op. Her kræves der en hel del tankevirksomhed og ikke mindst arbejde.

Placering

En køkkenhave skal have så meget sol som muligt en stor del af dagen for at planterne skal have de bedste forudsætninger for at vokse sig stærke og give høje afkast. Foruden sollys er det bedst, hvis der ikke står store træer alt for nær ved køkkenhaven. Træernes kroner er nemlig omtrent lige så store i omfang som rødderne, som hellere end gerne borer sig ind i din køkkenhave og stjæler vand og næring fra dine grønsager.
Hvis marken er vandmættet, skal den drænes, eftersom grønsagerne ikke tåler at stå i alt for våd jord i længere tid. Hvis du ikke har lyst til at dræne og ikke har nogle planer om at dyrke i en traditionel køkkenhave, er det muligt at løse dette problem på en alternativ måde ved at dyrke i pallerammer eller højbede. Jorden kommer så lidt højere op, og vupti får rødderne ilt, og alt vokser, så det knager. 

Jordtype

Jeg læste et sted, at en gartner har sagt, at når det er muligt at føre armen helt ned til albuen i jorden uden at støde på modstand, så har du den perfekte jord til at dyrke i. Det lyder måske lidt overdrevent, men sandheden er den, at hvis planterne skal trives, så er det nødvendigt med en næringsrig muldjord. Består jorden af en stiv lerjord, sandjord eller moræne, bør du tilføre muld. Dette fås i form af tørv, plæneafklip, kompost og så videre. Hvis du ikke har lyst til at vente i årevis på, at jorden skal blive optimal, kan du vælge at dyrke i pallerammer, som du fylder med købt jord.

Vand

Her er der ikke så meget at snakke om. Anlæg ikke din køkkenhave et sted, hvor du ikke har adgang til vand. At bære vandkander for at vande mere end en enkelt palleramme kan ikke anbefales, eftersom det kan være nødvendigt at vande to gange om dagen i løbet af sommerens varmeste dage, hvis du dyrker i sandjord. 

Når du har besluttet dig for køkkenhavens placering, er tiden inde til at bestemme udformningen af haven. Tegn en skitse over, hvordan du gerne vil have det, og begynd derefter projektet, så snart vinterfrosten slipper taget i jorden. 

For at komme hurtigere i gang ruller jeg fiberdug ud over den overflade, som jeg har valgt. Jeg anbringer pallerammerne, mindst 2 på hinanden, og derefter fylder jeg så disse halvt op med hestegødning og komprimerer jorden ved at træde den ned. Jeg afslutter med at tilsætte havejord næsten op til kanten af kassen.

Afstanden mellem pallerammerne bør være så stor, at du nemt kan køre med din trillebør i gangene. I min køkkenhave vil jeg lægge dækbark ud på gangene, så de bliver dejligt bløde at gå på. Indramningen kommer til at udgøres af et 150 cm højt stakit, der forhindrer besøg af rådyr.

Husk!

Der er nogle grundlæggende ting at tænke på, hvis der ikke har været anlagt en køkkenhave i haven før. Placering, jordtype og vand er tre af de vigtigste.