Gødning

At gøde og at gøde korrekt

I begyndelsen af min dyrkningskarriere havde jeg lidt svært ved at forstå, at det var vigtigt at gøde. Jeg grundgødede jorden om foråret og syntes, at det kunne være nok med det i resten af dyrkningssæsonen. Her tog jeg dog helt fejl! Visse grønsager klarede sig helt fint, mens andre ikke gav nogen høst af betydning. For mig var dette et mysterium, indtil jeg læste Lena Israelssons bog Köksträdgården. Et lys gik op for mig, og jeg forstod pludseligt, hvor vigtigt det var at gøde og at gøde korrekt.

Alle grønsager skal have næring i form af kvælstof og mineraler for at give et godt udbytte. Behovet for mængden af kvælstof og andre næringsstoffer varierer dog mellem de forskellige grønsager, hvilket gør det hele lidt mere kompliceret. Men når man først har lært, hvilke planter der behøver tilskud af næring i dyrkningssæsonen, så plejer belønningen ikke at lade vente på sig – i form af velsmagende, næringsrige grønsager. 

Grundgødning

Om foråret gøder du din jord med en næringsrig, mulddannende gødning, som foruden at bidrage med næring tillige forbedrer jordstrukturen samt stimulerer mikrolivet i jorden. Til dette formål kan du benytte staldgødning, græsafklip, komposteret kogødning i sæk eller kompost. Det går selvfølgeligt også udmærket at kombinere disse gødningsmidler. Mængden af gødning, der skal anvendes, er ikke helt nemt at angive, eftersom det afhænger af den jord, der allerede findes i kasser og bede. Som retningslinje kan jeg fortælle, at jeg plejer at grundgøde en palleramme med to store spadefulde komposteret hestegødning, som derefter vendes ned i jorden ved hjælp af en greb.

Staldgødning

Og så nogle ekstra ord om staldgødning. Med dette menes gødning fra hest, ko eller et andet dyr. Man adskiller mellem komposteret og ikke-komposteret gødning.

Den komposterede gødning har afgivet varme, hvilket medfører, at de fleste ukrudtsfrø, der har passeret dyrets mave, er døde. Komposteret gødning er nem at arbejde med, eftersom den begynder at ligne jord, men den indeholder ikke lige så meget kvælstof som ikke-komposteret gødning, da en del af dette vaskes ud, når komposten komposteres.

Ikke-komposteret gødning indeholder mere kvælstof end komposteret, og den har endnu ikke afgivet varme ved komposteringsprocessen. På den måde kan den anvendes som tilskudsvarme til planter, der har behov for et mildere klima – her er hestegødning med halm at foretrække. For at opnå varmeeffekten kræves det, at du passer gødningen, omtrent som du passer en kompostbunke. Den skal være fugtig, uden at være våd, og luftning skal foretages, for at nedbrydningsprocessen skal komme rigtigt i gang. For at få fat i staldgødning plejer det at kunne betale sig at spørge på den nærmeste hestegård på egnen.

Støttegødning

Eftersom næringen i grundgødningen ikke dækker behovet for først og fremmest kvælstof for visse grønsager, bør dette tilsættes i en lettilgængelig form i dyrkningssæsonen. Du kan for eksempel dækdyrke med græsafklip, næringsvande med gødningsvand (f.eks. nældevand, økologisk næringsopløsning eller hønsegødning opløst i vand) –­ eller også mulder du helt enkelt pelleteret hønsegødning ned ved planterne og vander. Den bedste måde at vide, om planterne behøver mere gødning, er ved at se på dem. Er planterne sammenkrympede, blege og har gulnende blade, der falder af for tidligt, lider planten af kvælstofmangel. Er den derimod unormalt grøn og frodig med en stor bladmasse, er der kvælstofoverskud, og du får en grønsag, som ikke er så næringsrig, god eller holdbar, som du ellers kunne have fået.

Husk!

Med hensyn til gødning af planter er det bedre at gøde lidt og ofte, end meget og sjældent. Risikoen for kvælstoflækage ud i naturen minimeres, og du når at inspicere planterne og se, hvordan de har det. Om efteråret holder du helt op med at gøde, eftersom planterne ikke når at optage næringen, hvilket også det bidrager til næringslækage med forsuring af vores søer og vandløb til følge.