Dyrk kål

Dygtighed eller ren og skær stædighed?

Det er fantastisk, hvilken artrigdom og hvilke muligheder der åbner sig, når man har fået lært de grundlæggende metoder for at få succes med sin kåldyrkning. Kål er ikke blot en god og nyttig fødevare, den er også vanvittig smuk med den frodige grønne farve, som den bidrager med i køkkenhaven. Selv har jeg bandet mere end en gang over itugnavede blade, når jeg i min tankeløshed har glemt at lægge fiberdugen ordentligt over. Men med en tosses stædighed er jeg fortsat med at dyrke kål hvert år. Jeg kan bare ikke lade være! Intet er så vidunderligt som at gå ud i køkkenhaven ud på det sene efterår og plukke krøllede grønkålsblade eller samle et tungt kålhoved med ind til for at bruge det i middagens kålbudding.

Kålplanter har lidt forskellige krav til jordtype og pasning, så grønkål, spidsskål eller palmekål kan anbefales for den uvante dyrker. De vokser velopdragent også på de lidt lettere jorder og kræver ikke helt så meget næring som andre kåltyper. Hvidkål, rødkål, savoykål, blomkål, broccoli og rosenkål kræver en velgødet lerjord for at trives, og kvælstof i form af hønsegødning kan være nødvendig at tilsætte, også i voksesæsonen. I stedet for at gøde med hønsegødning kan du også lægge græsafklip ud, hvilket også bidrager med kvælstof og bevirker, at der holdes på fugten omkring de følsomme rødder. Desuden forhindrer det, at ukrudtet konkurrerer med kålplanterne.

Kål elskes af alle! Jordlopper, kålsommerfugle, kålfluer, snegle og svampesygdommen kålbrok kan hjemsøge dine bede. Skadedyrene modvirker du ved hjælp af fiberdug, men vær hurtig i vendingen, når du luger ukrudt eller gøder, således at ingen små, uindbudte gæster finder vej imens. Snegle kan dog være et stort problem, især for de unge kålplanter, men plant tagetes som en barriere rundt om planterne, så plejer angrebene på kålene at reduceres, eftersom sneglene er helt vilde med tagetes. Husk at undersøge bedene dagligt og fjern alle de snegle, der trods alt finder vej ind under fiberdugen. Også jordlopper kan være svære at undgå trods anvendelse af fiberdug, men ved at forspire kålplanterne får de et stort forspring, og de vokser helt enkelt fra fjenden.  Til sidst; kålbrok – en svampesygdom, som er ekstremt smitsom og bevirker, at kålplantens rødder får knolde og vokser dårligere. Svampens sporer kan findes i jorden i op til 17 år. For at undgå angreb bør du have jorden i vekselbrug. Kål skal i så fald ikke dyrkes i den samme jord mere end hvert fjerde år. 

Høst

Spidskål og broccoli er de kålsorter, der kræver kortest dyrkningstid. De kan høstes allerede om sommeren, mens de andre kålsorter som regel kræver længere tid, inden de er klar. Om efteråret inden frosten gør sit indtog, høstes de resterende kålsorter i køkkenhaven, foruden rosenkål og grønkål, der kan tåle at stå ude hele vinteren. Et tegn på, at tiden er inde til at høste de kål, der danner hoveder, er, at de begynder at danne sprækker (ser omtrent ud som når salathoveder forvokser sig). Høst da omgående. For broccoli og blomkål er det vigtigt, at blomsterne ikke slår ud, eftersom det er blomsterknopperne, vi er ude efter, når vi dyrker disse sorter. Høst, sæt i blød og frys ned, hvis du ikke kan nå at spise dem med det samme.

Lagring

Det er forskellige måder at opbevare sin kål om vinteren på. Grønkål og rosenkål kan opbevares på deres voksesteder hele vinteren, mens de andre kålsorter skal varetages for at kunne lagres.

Hvidkål af typen vinterkål kan lagres i jordkælder eller køleskab i nogle måneder. Tag de løse blade af og læg kålhovederne hver for sig på en hylde. I en jordkælder er det dog vigtigt at bekæmpe skadedyr, f.eks. rotter og mus, der gerne vil holde fest på kålene, hvis de får chancen. 

Jeg plejer også lave færdige wokblandinger af kål, gulerødder, løg, porrer, peberfrugt, radiser, kålrabi og ja, ganske enkelt alt det, der bliver tilovers fra høsten, og som jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal stille op med. Disse grønsager strimler jeg og koger hurtigt op i kogende vand. Derefter lægges de ind i fryseren i tilpas store wokportioner!

En anden måde at konservere hvidkålen på er at syrne den. Det er udmærket til pølser eller som salat til vinterens lækre gryderetter.

Syrnet hvidkål

Ingredienser:

Cirka 1 kg hvidkål
1-2 æbler
1-2 løg
¾ spsk. salt
1 ½-2 dl valle

Sådan gør man: Syrnet hvidkål

1. Forbered vallen ved at lade 1 liter tykmælk med bifidusbakterier løbe af i et kaffefilter om natten. Den masse, der bliver tilbage i filteret, kan bruges til f.eks. kvarg eller friskost.

2. Striml grønsagerne fint, brug gerne en foodprocessor, og riv æblerne groft.

3. Læg skiftevis lag med kål, løg, æble og salt i en skål af plast eller porcelæn (rustfrit stål får nemt overfladeskader af syren og saltet, hvilket kan få den til at begynde at ruste).

4. Pak grønsagerne hårdt med knytnæven og hæld vallen på.

5. Læg en tallerken på, tilpas stor til at ligge direkte på kålen som et tæt låg. Læg derefter noget tungt på, f.eks. en morter eller en vandfyldt skål, således at grønsagerne kommer i let pres. Kontrollér efter en times tid, at kålen er blevet saftig, således at lagen står over tallerknen. Fyld ellers på med en svag saltlage, 1/5 tsk. salt til 1 dl vand.

6. Lad skålen stå stuevarmt, ca. 20 grader, i 5-7 døgn. Derefter køligere, ca. 16-18 grader, i 1-2 uger.

7. Læg kålen og lagen over i rene glas og sæt låg på. Opbevares i køleskab eller i en kølig kælder. Efter ca. 4 uger har kålen fået fuld aroma og ved kølig opbevaring holder den sig 4-6 måneder.