Dyrk i drivhus

Køkkenhavens hjerte

I flere år drømte jeg om at få et drivhus, og da jeg blev 30 år, blev denne drøm til virkelighed. Et drivhus, som jeg ikke i min vildeste fantasi ville have troet, at jeg skulle komme til at eje, stod nu i min have! Med inspiration fra de gamle victorianske drivhuse i England stod det i al sin pragt, med gammeldags vinduer og pudset mur. Allerede det første år forstod jeg, at drivhuset ville betyde mere for haven, end jeg nogensinde havde kunnet drømme om.

Et drivhus er ikke blot smukt, det er køkkenhavens hjerte!

Dyrk i jordbed

For at undgå sygdomme og skadedyr i drivhuset, bør du udskifte jorden hvert eller hvert andet år. Grav jorden ud om efteråret, ryd op i drivhuset, vask af med sæbevand og fyld ny jord på, så er alt klar til at sætte i gang om foråret. I et drivhus uden opvarmning kan du ikke plante tomater og andre frostfølsomme planter, før risikoen for nattefrost er drevet over.

 

Dyrk i varmebed

I forårsvinteren fylder jeg drivhusets dyrkningsbede med ugæret hestemøg. På den måde skaber jeg varmebede, hvor salat, spinat, radiser og ærteskud kan høstes, lang tid før det er lykkedes for forårsvarmen at få has på frosten udenfor. Efter en uges tid begynder jeg også at forspire grønsager og blomster i bedene, blandt andet rødbede, mangold, kål, løg, tagetes og ærteblomster. Disse kan derefter flyttes ud i køkkenhaven, når risikoen for nattefrost er drevet over. Når de forspirede grønsager og blomsterne er flyttet ud, og salaten, spinaten og de andre herlige forårsgrønsager er spist op, er der plads til de forspirede planter, der frem til dette tidspunkt har måttet opholde sig indendørs, dvs. mine tomat-, peberfrugt-, chili-, melon- og artiskokplanter. Disse skal have længere tid til at udvikles, så disse sår jeg inde i husets varme allerede i februar.

Når efteråret kommer, graver jeg bedene godt igennem og får på den måde velgæret møg til køkkenhaven. Cirkelen er sluttet, og til næste forår kommer der nyt møg, der skal gære og give os tidlig høst af spæde grønsager. Ikke så dårligt for et hus af glas!  

 

Dyrk i urtepotte

Fordelen ved at dyrke i urtepotte i drivhuset er, at det er nemt at udskifte jorden hvert år og dermed undgå insektangreb og sygdomme. Ulempen er, at jorden i en urtepotte hurtigt tørrer ud, og at volumenen desuden er begrænset, hvilket medfører, at næringen også hurtigere slipper op. Ved gødningsvanding kan du dog også få betydelig høst af f.eks. tomater og andre grønsager i en urtepotte.

 

 

Husk!

Om sommeren er det vigtigt at udlufte og skygge i drivhuset, for at det ikke skal blive alt for varmt. Skygge laver du enten ved at male vinduerne over med kalk eller ved at hænge et gennemsigtigt stof op, f.eks. en fiberdug eller et gardinstof.


Odla i varmbänk – steg för steg

1. I februar-marts er tiden inde til at fylde drivhusets bede med ugæret hestemøg og vande med 60-graders vand for at få i gang varmebedene. Læg derefter vinduer på og oven på dem bobleplast for at give yderligere isolering.

2. Efter 1-2 uger kontrollerer du, at processen er kommet i gang, og bedet er begyndt at gære. Dette gør du nemmest ved hjælp af et jordtermometer. Er der ikke blevet varmt i bedet, omkring 40-60 grader i midten, skal den graves om og igen vandes med varmt vand.

3. Når bedet gærer og afgiver varme, dækkes overfladen med et 10 cm tykt lag jord, og så er tiden inde til såning! Sørg for, at rammen er tilstrækkelig høj til, at planterne nemt kan vokse op til 20 cm højde uden at røre ved vinduet, der dækker bedene. Vand og læg  vinduerne på igen. Dæk dem over med bobleplast om nætterne. Temperaturen skal ligge på cirka 15-20 grader, for at planterne skal trives – bliver det varmere end dette, skal bedene luftes ud, ved at der sættes en kile mellem vindue og bed. Når dagene bliver varmere, kan du lade vinduerne være på klem hele tiden, og når risikoen for nattefrost er drevet over, kan vinduerne tages helt væk. Lad planterne være i drivhuset en uge længere, end du har planlagt, for at minimere risikoen for bagslag.

4. Nu er tiden endelig inde til at plante de forspirede planter ud og i stedet fylde bedene med tomater, agurker, paprika, eller hvad du nu vil dyrke i dit drivhus.

5. Om efteråret tømmer du det gærede møg ud af varmebedet og lægger det på din agurkerække eller dit forhøjede bed. Den er også meget velegnet til at bruge som jordforbedring til køkkenhaven eller pallerammedyrkningen.

6. Ryd ordentlig ud i drivhuset og vask rent med sæbevand for at slippe for utøj og sygdomme til næste dyrkningssæson.