Dyrk agurk

Børnenes favorit!

Der er intet, som mine børn længes mere efter, end lige netop agurkerne. De leder ivrigt blandt frøposerne, når de kommer om foråret på jagt efter det eneste vigtige - agurkefrøene! Hurtigt skal de ned i jorden, og passer jeg ikke på, har jeg helt pludseligt en forfærdelig masse urtepotter fyldt med diverse agurker, som ingen kan kende forskel på, i vindueskarmen. Det viser sig ganske vist med tiden, hvilke sorter der blev sået de forskellige steder, men hvis jeg selv havde måttet bestemme, ville jeg i det mindste gerne vide, hvor drivhusagurken blev sået, således at de fik en chance for at havne netop i drivhuset, hvor de hører hjemme. Men, men … det ville være en skam at klage over den hjælp, man får af de små troldepus. Når agurken så er kommet i jorden, aftager interessen for dyrkning nemlig hurtigt. De har gjort det, de skulle i år, og nu er der (ifølge dem) så kun tilbage at vente på resultatet af deres arbejde. Mor inde i huset er dog klogere. Der kræves lidt mere arbejde end at så for at få en stadig strøm af agurker til afhøstning i løbet af sensommeren/efteråret.

Agurk kan med fordel forspires i dybe urtepotter, f.eks. Rootrainers®, eftersom de har følsomme rødder, der nemt tager skade ved omplantning og udplantning. Agurkeplanter er også ekstra modtagelige for noget, der kaldes visnesyge. Visnesyge forårsages af en svampesygdom, der kommer ind i planten og nedbryder den indefra. Eftersom svampesporerne trives i fugtig jord, bliver det ofte problemet netop ved agurkedyrkning. Jeg plejer at strø et tyndt lag vermiculite oven på jorden, som hjælper til med at holde på fugten, uden at jordoverfladen bliver våd, et lag sand er også velegnet.

Dyrk i urtepotte

En agurk, der dyrkes i urtepotte, har brug for cirka 10 liter jord. Hvis det er en drivhusagurk, du har valgt, placeres denne inde i drivhuset, mens frilandssorter kan vokse på et varmt og vindbeskyttet sted i haven. I en urtepotte er adgangen til næring begrænset, og du bør tilsætte næring i flydende form efter nogle uger. Agurken vil desuden gerne have noget at klatre op på, efterhånden som den vokser. Et espalier er ganske udmærket, og desuden er det nemmere at beskære og høste agurken, når den vokser op til bekvem arbejdshøjde.

 

 

Dyrk i palleramme

For at dyrke agurk i en palleramme kan man bruge to rammer oven på hinanden, således at rødderne får god plads til at brede sig ud. I en sådan palleramme får du plads til 6 agurkeplanter, og rundt om disse plejer jeg at have salat, der gerne vokser i den halvskygge, som dannes under planterne. Sørg for, at jorden bliver rigtigt grundgødet og muldrig – agurker har behov for meget næring og trives i en fugtig jord.

Ved dyrkning af agurk i palleramme skal du også vælge en af frilandssorterne, de er mere modstandsdygtige over for vejr og vind. Ved plantningen strør du 1 cm tykt lag sand eller fint grus omkring rodhalsen. Vand omhyggeligt og sørg for, at planten har en slags klatrestøtte til at klatre op på. Takket være klatrestøtten slipper du for jord på agurkerne, og det er nemmere at se, hvad der skal beskæres. Agurken danner nemlig en række sideskud fra hovedskuddet, og disse skal beskæres til det andet bladpar for at give planten kraft til at koncentrere sig om at lave agurker i stedet for at vokse sig så stor som muligt. Fjern hveranden agurkeplante for at få lettere adgang til de modne agurker. Det er også en god idé at dyrke drivhusagurker i drivbænk, det vil sige en bænk med vindueslåg, men vær omhyggelig med at lufte ud på de varme dage, eftersom det hurtigt kan blive alt for varmt under glasset. I en koldbænk er klatrestøtte ikke mulig, men agurken må vokse langs jorden, oven på et lag halm.

Uanset om agurken dyrkes i palleramme, drivhus, urtepotte, koldbænk eller på friland, kommer de, korrekt passede, til at give dig en strid strøm af søde agurker hele sommeren. For hånden på hjertet: Hvad er en sommer uden mulighed for at tygge på en agurk, når man kigger ud over ens bede eller tænker på, hvilken middag der skal forberedes? Ikke meget, hvis du spørger mig.

Rootrainers®

Rootrainers® er et lille minidrivhus, som indeholder nogle dybe celler. I cellerne findes der små spor, som styrer rødderne lige nedad. Når rødderne derefter vokser ud af drænhullerne, sker der en luftbeskæring – rodenderne tørrer ud, og der dannes nye rødder højere oppe. Også disse siderødder følger sporene lige ned og luftbeskæres. På den måde forhindres, at man får sammenfiltrede rødder, et problem der ofte opstår ved dyrkning i en almindelig urtepotte. Så luftbeskæres rødderne ikke, og de kan i stedet filtre sig ind i hinanden. Ved omplantning skal du så prøve at få de sammenfiltrede rødder fra hinanden, hvilket bevirker, at planten bliver stresset og får en dårligere start. I Rootrainers® er det desuden muligt at åbne urtepottecellerne, og du kan forsigtigt løfte de små rodklumper ud, således at de følsomme rødder ikke tager skade.


Dyrk agurk i urtepotte

Sådan gør man: