Den lille løgskole

Rødløg

Hvidløg, alm. spiseløg, skalotteløg, sølvløg og rødløg. Alle har de helt unikke egenskaber – ikke mindst med hensyn til, hvordan de dyrkes. Her er en lille guide til, hvordan du får succes med dine sætteløg.

De fleste løg plantes om foråret for siden at blive høstet om efteråret. Undtagelsen er hvidløg. Når det gælder høst, mener nogle, at man kan høste løgene, når toppene begynder at lægge sig og tage dem op af og til, omtrent som med nye kartofler. Andre mener, at man skal vente, indtil hele toppen har lagt sig og da tage alle op samtidigt. Generelt kan man sige, at løg er meget nemme at dyrke. De trives på solrige steder, i rig muldjord og vil gerne have lidt ekstra kalk. Løg er faktisk den grønsag, som er næst mest dyrket i verden (på førstepladsen findes tomat).

Rødløg er lidt mere følsomme end almindelige løg. Derfor har Nelson kun varmebehandlet rødløg i sortimentet i dag. På den måde minimeres risikoen for blomstring

Rødløg er mildere i smagen end almindelig løg, og mange bruger dem derfor i salater – ikke mindst som et farverigt indslag. At dyrke sine egne løg er taknemmeligt, blandt andet fordi man kan spise sine egne løg til langt ind i vinteren. Løg er nemlig nemme at lagre.

Plantning

Plantes tidligt om foråret. Sæt løgene cirka 3–4 cm dybt med cirka 10 cm mellemrum.

Sådan vokser de

Et lille sætteløg bliver til et stort rødløg.

Opbevares

Tørt og koldt.


Tips

Hvis du skal koge løgene, så tænk på, at frisk løg har kortere kogetid end ældre. Regn med cirka halvdelen af kogetiden.


Interessant at vide

Et 100 grams rødløg indeholder cirka 30 kcal.