Den lille løgskole

Almindelig spiseløg

Hvidløg, alm. spiseløg, skalotteløg, sølvløg og rødløg. Alle har de helt unikke egenskaber – ikke mindst med hensyn til, hvordan de dyrkes. Her er en lille guide til, hvordan du får succes med dine sætteløg.

De fleste løg plantes om foråret for siden at blive høstet om efteråret. Undtagelsen er hvidløg. Når det gælder høst, mener nogle, at man kan høste løgene, når toppene begynder at lægge sig og tage dem op af og til, omtrent som med nye kartofler. Andre mener, at man skal vente, indtil hele toppen har lagt sig og da tage alle op samtidigt.

Generelt kan man sige, at løg er meget nemme at dyrke. De trives på solrige steder, i rig muldjord og vil gerne have lidt ekstra kalk. Løg er faktisk den grønsag, som er næst mest dyrket i verden (på førstepladsen findes tomater).

Almindelig løg er det populæreste løg at dyrke og fås i stort set i hele verden. En årsag er sikkert den gode smag. En anden er dets sundhedsaspekt. Ved at spise almindelig løg reduceres risikoen for at rammes af en række cancertyper med mellem 25 og 88 procent.

Plantning

Almindelig løg er nem at dyrke. Endnu sikrere bliver det, hvis du vælger varmebehandlede sætteløg. Tænk på at sætte løgene på et solrigt sted og i muldrig jord – derefter er det bare at følge de medfølgende anvisninger.

Sætteløg kan købes i forskellige størrelser. Fordelen ved de større sætteløg er, at der er større chance for, at 100 procent af dem begynder at vokse. Planter du de mindre sætteløg, er der risiko for, at de mindste ikke kommer op. For bliver det koldt, er det de mindre, som slås ud først. Derimod får du flere løg for samme pris, når du køber de små, og de færdige løg bliver præcis lige så store, uanset hvilken størrelse du køber.

Sådan vokser de

Et lille sætteløg bliver til et stort løg.

Opbevares

Tørt og koldt.


Tips

For at undgå at få tårer i øjnene, når man hakker løg, kan man opbevare løgene koldt i forvejen. Det emne, som irriterer øjnene (en svovlforbindelse), er nemlig slet ikke så aktivt, når løgene er nedkølede.

- - -

Hvis du skal koge løgene, så tænk på at frisk løg har kortere kogetid end ældre. Regn med cirka halvdelen af kogetiden.


Interessant at vide

Jo flere tårer i øjnene, desto stærkere er løgene, som du hakker.

- - -

Et 100 grams rødløg indeholder cirka 30 kcal.